Belgisk-amerikansk ale 19 øl

Disse øl skal vise det særlige præg fra de gærtyper, der typisk bruges i frugtige og kraftige belgiske ales - men de er ikke de traditionelle belgiske stilarter, som allerede er defineret; de er unikke øl i sig selv. Toner af banan, bær, æble, undertiden korianderagtigt krydderi og/eller røget-fenolisk præg bør fremstå i balance med humle og malt, når der gæres med sådan gær. Humlearoma, -smag og -bitterhed, som normalt ikke findes i grundstilen, kan være middel til meget høj og skal vise præget fra amerikanske humlesorter. Mørke udgaver ligger i spændet dybt rav/brun til sort. Ristet malt eller byg kan give et præg fra diskret til robust, som bør afspejles i øllets samlede karakter og balance. Estere bør være middel til høje. Diacetyl bør ikke være tydeligt. Kuldeslør kan forekomme. Svovlagtigt gærpræg bør være fraværende. Der bør ikke være Brettanomyces-præg; en ale med Brettanomyces-præg klassificeres som amerikansk brett ale. Ved konkurrencer er en erklæring fra bryggeren om bl.a. den stil, der bygges videre på, afgørende for en retfærdig bedømmelse.